Ydelser

På Højsletten får beboerne socialpædagogisk støtte og hjælp til hverdagens opgaver. Støtten tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker og færdigheder.

Hjælpen kan omfatte praktiske opgaver, personlig omsorg og støtte til at skabe struktur i hverdagen. Beboerne får også støtte til sociale relationer og til at deltage i aktiviteter og fællesskaber.

Ydelserne er tilrettelagt ud fra, at beboeren er visiteret til og deltager i et dagtilbud fire hverdage om ugen. Hvis beboeren deltager færre dage, opkræves et tillæg for fælles pædagogisk støtte på Højsletten i dagtimerne. Du kan læse mere under Takster.