Kommunikation med udgangspunkt i den enkelte
Beboerne har forskellige forudsætninger for at kommunikere. Nogle bruger talesprog, mens andre også eller primært udtrykker sig gennem mimik, kropssprog og andre kommunikationsformer. Medarbejderne skal kende den enkelte beboers udtryk og være opmærksomme på, at de kan have forskellig betydning afhængigt af situationen.
Vi bruger et tydeligt og konkret sprog, giver tid til at reagere og anvender kommunikationshjælpemidler efter behov. Vi er samtidig opmærksomme på vores eget tempo og på, hvordan vi stiller spørgsmål og præsenterer valgmuligheder. Beboeren skal have mulighed for at forstå og tage stilling uden at blive presset til et svar.
Inddragelse i praksis
Beboerens ønsker er udgangspunktet, når vi sammen tilrettelægger støtten og hverdagens aktiviteter. Det gælder både personlige forhold, praktiske opgaver i boligen og deltagelse i fællesskabet.
Inddragelse kræver løbende opmærksomhed. Et tidligere ønske er ikke nødvendigvis udtryk for, hvad beboeren ønsker i dag. Vi lytter derfor til både det, beboeren siger, og de signaler, der kommer til udtryk undervejs. Ved usikkerhed søger vi at afklare beboerens ønske og justerer støtten, når der er behov for det.
Indflydelse på det fælles liv
På beboermøderne i husene drøftes blandt andet ønsker til ture, aktiviteter og hverdagen i fællesrummene. Beboerne er med til at sætte dagsordenen, og medarbejderne understøtter, at alle får mulighed for at bidrage.
For nogle er det naturligt at tage ordet på et møde. Andre har brug for støtte til at forberede et emne eller formidle et ønske. Vi tilpasser deltagelsen, så indflydelse ikke afhænger af, hvor let den enkelte har ved at udtrykke sig i en gruppe.